be nyheder

Vores svar på industriens schweizerkniv er tilbage

Vi er meget taknemmelige over at have fået Jørgen Fauerskov Duch på holdet. Som elektriker og installatøruddannet med speciale i industriteknisk service er hans fagprofil nemlig efterspurgt.

Vores nye kollega er en gammel kending for nogle af os.

Første gang, Jørgen var ansat, ligger 24 år tilbage i tiden. (Han ophørte efter et års tid for at læse til installatør i Hadsten).

Anden gang blev han i nogle år. Her fungerede han som teamleder på en virksomhed, vi dengang havde købt, ligesom han selvstændigt løftede ansvaret som industritekniker direkte hos en af vores kunder.

Alle gode gange tre!      

Siden vores start i 1984 i Viborg har vi udviklet os og vækstet i takt med vores kunders efterspørgsel. Fx tilbyder vi i dag både el og VVS, og vi har internt organiseret os i specialer.

For selvfølgelig er der forskel på fx installation af intelligent bygningsautomatik, service på en luft-til-luft varmepumpe og reparation af et automatiseret driftsanlæg i en produktion…

Sidstnævnte har Jørgens fokus, og det er han knivskarp til, synes vi.

Jørgens faglighed er et vigtigt fundament. Men det er hans årelange erfaring, der for alvor kommer vores industrikunder til gode.

Hvis et driftsstop opstår, har han ry for at være lynhurtig til at gennemskue årsagen til problemet og få produktionen i gear igen.

Derudover kan han træde i karakter som mentor for kommende industriteknikere og være det effektive bindeled mellem flere parter. 

Privat bor Jørgen i Aalestrup med sin hustru og deres to sønner. I fritiden holder vores schweizerkniv sig skarp med MTB og padel-tennis, og den ene af sønnerne holder ham desuden i gang som chauffør og coach.

Sønnen dyrker radiostyrede biler på højt plan, og vi gætter på, at det for ham er en ekstra bonus, at Jørgen i pitten nemt kan træde til som ’No. 1 Mechanic’.


Læs mere om samme emne: