be nyheder

Tulle, der til dagligt er familiehund, var klædt på til sejr.

Løbesejre og socialt samvær

For 18. år i træk har der i weekenden været liv og glade dage omkring bredden af Søndersø i Viborg. Under det såkaldte 24 Timers Løb stillede vi med to stærke løbehold og firbenet maskot.

Vejret var gråt og til tider vådt i weekenden, den 18.-19. august. Men det havde ingen betydning for hverken indsats eller humør hos løbsdeltagere og besøgende tilskuere fra BE Installationer. Alle med fælles base i et rød- og hvidstribet partytelt, hvor der både var læ samt mad og drikke nok til alle.

Vores ene løbehold fik 1. pladsen
I løbet af det døgn, løbet varer, gælder det om at løbe rundt om Søndersø så mange gange som overhovedet muligt. Vi var repræsenteret med to hold af hhv. 12 og 24 løbere, og det lykkedes faktisk førstnævnte at komme på sejrsskamlen. Med hele 57 runder placerede de sig på 1. pladsen blandt de 36 hold i kategorien. Ikke nok med det. Det største af vores hold placerede sig i deres kategori i den absolut bedste halvdel med en flot 30. plads blandt 93 hold.

Tulle - vores firbenede maskot
Mange professionelle sportsfolk tilskriver deres sejre lykkegivende ritualer og maskotter. Det kan man jo tro på eller lade være. Hos BE Installationer er vi godt klar over, at vores fine placeringer først og fremmest skyldes hård træning. Men her skal dog lyde en hyldest til Tulle, der er familiehund i privaten hos vores direktør, Erik Kønigsberg. I dagens anledning var hun klædt på til sejr og lod sig godmodigt klappe i teltet før og efter en løberunde. Vi inviterer helt sikkert Tulle med til samme arrangement næste år!

 


Læs mere om samme emne: